Skabt med personlighed
DU KAN DET KREATIVE.
BLIV EN DEL AF VORES KREATIVE FÆLLESSKAB ❤️
Du skaber.
MAG4U bygger rammerne.
Sammen bygger vi fællesskabet.
Der findes utrolig mange dygtige kreative mennesker, som skaber fantastiske produkter – men som ikke nødvendigvis drømmer om at bruge tiden på webshop, lager, pakker, fragt og kundeservice.
Måske vil du egentlig bare gerne have mere tid til det, du elsker:
At skabe.
Det er tanken bag MAG4U’s kreative fællesskab.
Vi samler forskellige kreative skabere og deres produkter ét sted. Vi bruger vores forskellige styrker, idéer og rækkevidde til at hjælpe hinanden frem.
I stedet for at vi hver især skal kæmpe for at blive set, bygger vi et fælles kreativt univers, hvor kunderne kan opdage produkter fra mange forskellige mennesker samlet ét sted.
Du behøver ikke kunne det hele selv, når vi kan løfte noget af det sammen. ❤️
HVAD FÅR DU HOS MAG4U?
Når du bliver en del af fællesskabet, får du ikke bare en plads på en webshop.
MAG4U tager sig af en stor del af det praktiske omkring salget.
Vi sørger blandt andet for:
- Opbevaring af dit aftalte lager hos MAG4U
- Oprettelse af dine produkter på webshoppen
- Din egen præsentation på hjemmesiden
- Betaling fra kunderne
- Kundeservice omkring ordrerne
- Ordrehåndtering
- Pakning
- Køb af kundens fragt
- Afsendelse til kunden
- Håndtering af almindelige returneringer
- Løbende organisk markedsføring af fællesskabet
Når en af dine varer bliver solgt, behøver du altså ikke finde varen frem, pakke den, købe fragt og køre til pakkeshoppen.
Det gør MAG4U.
Så kan du bruge mere af din tid på det, du er god til:
At skabe. ❤️
MAG4U OPSTARTSPAKKEN
Når din ansøgning er blevet godkendt, starter samarbejdet med:
MAG4U Opstartspakke – 299 kr. inkl. moms
Du modtager en fysisk Opstartspakke fra MAG4U med det, du skal bruge til at gøre dine produkter klar.
Pakken indeholder blandt andet:
- Velkomst og praktisk information
- Vejledning til samarbejdet
- 15 fysiske varekort
- Oprettelse af op til 15 forskellige produkter på MAG4U’s webshop
- Din personlige præsentation på hjemmesiden
- Præsentation af dig som ny kreativ samarbejdspartner
- Markedsføring af vores nye samarbejde
- Den praktiske administration omkring opstarten
Du modtager varekortene med posten og kan derefter udfylde dem hjemmefra.
Ingen månedlig betaling ❤️
Der er ikke et fast månedligt medlemsgebyr for at være med.
Du køber din Opstartspakke, når samarbejdet begynder, og derefter tjener MAG4U først sin andel, når dine produkter bliver solgt.
Køb af Opstartspakken er ikke en garanti for salg.
DINE VAREKORT
I din Opstartspakke ligger 15 varekort.
For hvert forskelligt produkt eller variant, du ønsker på webshoppen, udfylder du ét varekort.
På varekortet fortæller du os blandt andet:
- Produktets navn
- Salgspris inkl. moms
- Antal
- Materialer
- Størrelse/variant
- Relevant produktinformation
- Eventuelle advarsler
- Andre oplysninger kunden skal kende
Har du fx 5 helt ens produkter, skal du ikke bruge 5 varekort.
Du udfylder ét varekort og skriver:
Antal: 5 stk.
Varekortet følger dine produkter, når de kommer til MAG4U.
Så har vi oplysningerne fysisk sammen med varerne, når de skal registreres, lagerføres og oprettes på webshoppen.
VIL DU HAVE MERE END 15 PRODUKTER?
De første 15 forskellige produkter/varianter er inkluderet i Opstartspakken.
Vil du have flere produkter på webshoppen fra starten, kan du sagtens det.
Ekstra produktplads + varekort: 25 kr. inkl. moms pr. produkt
Ønsker du fx 20 forskellige produkter, får du:
15 varekort inkluderet
+ 5 ekstra varekort á 25 kr.
Du modtager derfor alle 20 varekort samlet i din Opstartspakke.
I ansøgningen fortæller du os, hvor mange forskellige produkter du ønsker at starte med.
Hvis du bliver godkendt, får du et betalingslink med det samlede beløb.
HVOR MANGE KAN JEG HAVE AF HVERT PRODUKT?
Du kan som udgangspunkt have:
Op til 10 stk. af hvert produkt på lager hos MAG4U
Du behøver selvfølgelig ikke sende 10.
Start med det antal, der giver mening for dig.
På den måde behøver du ikke producere et stort lager, før vi ved, hvad kunderne tager godt imod.
Ved store eller særligt pladskrævende produkter kan vi aftale et lavere antal.
Når der kun er 2 tilbage
Når vi kommer ned på 2 stk. af et produkt, giver MAG4U dig besked.
Herefter bestemmer du selv, om du ønsker at fylde lageret op igen.
Sælger det? Så fylder vi op.
Sælger det langsommere? Så producerer du ikke unødvendigt lager. ❤️
Det er dit produkt, din tid og dit håndværk.
Derfor bestemmer du selv, hvad dit produkt skal koste.
Alle produkter på MAG4U sælges til kunden inkl. moms.
Når dit produkt bliver solgt, trækkes salgsmomsen først fra salgsprisen. Det resterende beløb fordeles herefter:
75 % til dig
25 % til MAG4U
MAG4U’s andel er med til at dække arbejdet med webshop, lager, kundeservice, pakning, ordrehåndtering, markedsføring og administration.
Din andel bliver først afregnet, når dit produkt bliver solgt.
Er du momsregistreret, lægges moms oven i din andel ved afregningen. Momsen indgår i dit eget momsregnskab.
Er du ikke momsregistreret, udbetales din andel uden moms.
Sådan får du dine penge
Når dine produkter bliver solgt, holder MAG4U styr på salget og beregner din andel.
Du får 75 % af beløbet efter momsen på kundens køb er trukket fra.
Er du ikke momsregistreret, får du din andel udbetalt direkte på udbetalingsdagen.
Er du momsregistreret, lægger vi moms oven i din andel. Du får derfor et større beløb overført, men den ekstra del er moms og skal med i dit momsregnskab.
MAG4U sender dig en afregning, hvor du tydeligt kan se din indtjening, eventuel moms og det beløb, vi overfører til dig.
I vores regnskab registrerer vi din andel som de varer, MAG4U har købt af dig. Du behøver altså ikke selv regne ud, hvad MAG4U har købt for – det fremgår af din afregning.
HVAD TJENER DU PÅ DIT PRODUKT?
Du behøver ikke selv regne på det.
Brug beregneren her på siden.
Skriv den pris inkl. moms, du ønsker, kunden skal betale.
Beregneren viser automatisk:
- Kundens pris
- Pris ekskl. moms
- Din andel
- MAG4U’s andel
- Eventuel moms på din afregning
- Det samlede beløb, du får udbetalt
Så kan du prøve forskellige priser, inden du beslutter dig.
Beregn din indtjening
Se hvad du kan tjene, når dine produkter bliver solgt gennem MAG4U.
Er du momsregistreret?
Hvad vil du beregne?
Salgspris
Indtast den pris kunden betaler pr. vare inkl. moms.
Hvor mange enheder har du sendt til MAG4U?
Dit startlager kan være op til 150 enheder i alt.
1. Salget til kunden
MAG4U afregner momsen på salget til kunden. Det resterende beløb fordeles mellem dig og MAG4U.
2. Sådan fordeles beløbet
3. Din indtjening pr. vare
Hvis hele dit startlager bliver solgt
Momsen er ikke en del af din indtjening. Den skal indgå i dit eget momsregnskab.
Beregningen viser den mulige samlede indtjening, hvis alle de angivne varer bliver solgt til den gennemsnitlige salgspris.
Beregningen tager udgangspunkt i 25 % dansk moms. Fragt er ikke medregnet, da kunden betaler fragten separat.
KAN MAG4U GARANTERE, AT MINE PRODUKTER BLIVER SOLGT?
Nej. ❤️
Og det er vigtigt, at vi er åbne omkring det fra starten.
Ingen af os kan bestemme, hvad kunderne vælger at købe.
MAG4U Opstartspakken betaler for opstarten og det arbejde, vi udfører – ikke for et bestemt antal salg.
Til gengæld har vi et fælles ansvar for at give produkterne de bedste muligheder.
Du bidrager med:
Dine produkter.
Din kreativitet.
Din historie.
Din rækkevidde.
MAG4U bidrager med:
Webshoppen.
Lageret.
Ordrehåndteringen.
Kundeservicen.
Pakningen.
Markedsføringen.
Vi kan ikke love hinanden salg.
Men vi kan love hinanden, at vi begge bidrager. ❤️
HVOR LÆNGE ER MAN MED?
Et nyt samarbejde starter med en:
Minimumsperiode på 3 måneder
MAG4U bruger tid på at oprette dine produkter, bygge din præsentation og introducere dig og dine produkter til kunderne.
Nye produkter skal samtidig have en reel chance for at blive opdaget.
Tre måneder giver os mulighed for at:
- Præsentere dig
- Markedsføre produkterne
- Give kunderne mulighed for at opdage dem
- Se hvad der skaber interesse
- Justere undervejs
- Give samarbejdet en fair chance
Efter de første 3 måneder fortsætter samarbejdet, så længe det giver mening for os begge.
Minimumsperioden er ikke en garanti for salg.
FRA ANSØGNING TIL WEBSHOP
1. Du sender din ansøgning
Det er gratis at ansøge.
Vi kigger på dig, det du skaber og om produkterne passer ind i MAG4U-universet.
En ansøgning betyder ikke automatisk, at du bliver godkendt.
2. Du bliver godkendt
Hvis vi tror på, at vi passer godt sammen, kontakter vi dig.
3. Du køber din MAG4U Opstartspakke
Du modtager et betalingslink.
Har du valgt mere end 15 forskellige produkter, bliver de ekstra varekort/productpladser lagt til betalingen.
4. Vi sender Opstartspakken til dig
Du modtager dine varekort og information om opstarten.
5. Du udfylder dine varekort
Ét kort til hvert forskelligt produkt/variant.
6. Du gør produkterne klar
Varekortene skal følge produkterne.
Du sender samtidig passende forsendelsesemballage med til de varer, der kræver det.
7. Produkterne kommer til MAG4U
Du vælger selv, om du vil aflevere, sende eller undersøge muligheden for afhentning.
8. MAG4U tager over
Vi registrerer lageret, opretter produkterne og gør din præsentation klar.
Når alt er klar, modtager du links til både dine produkter og din præsentation.
Og så begynder vi at vise verden, hvad du skaber. ❤️
SÅDAN FÅR DU DINE VARER TIL MAG4U
Du har tre muligheder:
1. Aflever selv
Du kan selv aflevere dine produkter hos:
MAG4U
Guldborgvej 72
4990 Sakskøbing
Aflevering sker efter aftale, så vi er sikre på, at der er nogen til at tage imod dem.
Det koster selvfølgelig ikke noget at aflevere selv.
2. Send dem 📦
Du kan sende dine produkter til samme adresse.
Du betaler selv fragten.
Forsendelsen skal altid sendes med tracking, så både du og MAG4U kan følge pakken.
Det gælder både første levering og senere genopfyldning af lageret.
3. MAG4U kan hente 🚗
Bor du i en afstand, hvor det giver mening, kan MAG4U efter aftale hente dine produkter hos dig.
Afhentning sker mod kørselsbetaling.
Du får altid prisen oplyst, inden vi aftaler afhentningen.
Muligheden afhænger af afstand og vores mulighed for at få turen til at passe ind.
HUSK FORSENDELSESEMBALLAGE 📦
Når du leverer dine produkter, skal du også levere passende forsendelsesemballage, som MAG4U kan bruge, når produkterne bliver solgt.
Det kan fx være:
- Papkasser
- Forsendelsesposer
- Boblekuverter
- Beskyttelsesmateriale
- Anden nødvendig emballage til netop dit produkt
På den måde undgår vi små emballagegebyrer og mellemregninger.
Vi genbruger ♻️
MAG4U genbruger så vidt muligt ren og egnet emballage.
En kunde kan derfor godt modtage sin ordre i en kasse eller med beskyttelsesmateriale, der tidligere har været brugt.
En kasse behøver ikke være ny for at passe godt på det, der ligger indeni. ❤️
Vi bruger selvfølgelig kun emballage, der er ren, sikker og egnet til forsendelse.
MAG4U OPBEVARER DIT LAGER
Når dine produkter er modtaget og registreret, opbevarer MAG4U dit aftalte lager.
Når en kunde køber, behøver du derfor ikke gøre noget.
MAG4U finder varen, pakker den og sender den.
Når der kun er 2 stk. tilbage, giver vi dig besked.
Vil du fylde op, kan de nye varer igen:
→ afleveres hos MAG4U
→ sendes med tracking
→ eller afhentes af MAG4U mod aftalt kørselsbetaling
DINE PRODUKTER KOMMER ONLINE
Når MAG4U har modtaget:
✓ Produkterne
✓ De udfyldte varekort
✓ Den nødvendige forsendelsesemballage
går vi i gang.
Produkterne bliver som udgangspunkt oprettet på hjemmesiden:
Senest 7 hverdage efter vi har modtaget alt fra dig.
Når produkterne er klar, modtager du:
→ Link direkte til dine produkter
→ Link til din personlige præsentation
På præsentationssiden kan kunderne lære mennesket bag produkterne at kende og læse historien om dig og det, du skaber.
Derefter starter markedsføringen af vores nye samarbejde. ❤️
MARKEDSFØRINGEN BYGGER VI SAMMEN
MAG4U arbejder hver dag med organisk markedsføring på Instagram.
Her fortæller vi løbende om:
- Nye produkter
- Nye samarbejdspartnere
- Menneskene bag produkterne
- Udvalgte produkter
- Inspiration
- Det kreative fællesskab
Når vi viser dig eller dine produkter, tagger vi selvfølgelig din Instagram-profil, så kunderne også kan finde dig.
Derfor er det vigtigt, at vores samarbejdspartnere følger MAG4U og har lyst til at være en aktiv del af fællesskabet.
Vi bruger ikke betalt annoncering som en del af samarbejdet
Markedsføringen foregår organisk.
Derfor håber vi også, at du deler de opslag, hvor du eller dine produkter bliver vist.
For når:
MAG4U deler dig.
Du deler MAG4U.
De andre kreative deler fællesskabet.
…begynder vores forskellige netværk at mødes.
Din rækkevidde + min rækkevidde + deres rækkevidde = vores fælles rækkevidde. ❤️
Det er ikke vigtigt, om du har 100 eller 10.000 følgere.
Det vigtige er, at vi alle bidrager.
Vi kan ikke garantere et bestemt antal opslag om hvert produkt eller en bestemt rækkevidde, men MAG4U arbejder løbende med at skabe synlighed omkring webshoppen og fællesskabet.
HVAD KAN KOMME MED?
Vi leder efter håndlavede, kreative og anderledes produkter, hvor man kan mærke mennesket bag.
Det kan fx være:
Smykker, hæklede produkter, strik, illustrationer, papirvarer, tekstil, keramik, træprodukter, boligpynt, kunst, dekorationer, personlige gaveidéer – og meget gerne noget, vi slet ikke selv har tænkt på endnu. ❤️
Du behøver ikke have en stor virksomhed.
Du behøver heller ikke have tusindvis af følgere.
Det interessante er det, du skaber.
HVAD TAGER VI IKKE IMOD?
MAG4U tager ikke imod:
Fødevarer
Plejeprodukter
Produkter, der kræver særlige tilladelser, registreringer eller godkendelser for at kunne sælges
MAG4U kan også afvise produkter, der ikke passer ind i universet, eller hvor sikkerhed, dokumentation eller lovgivningsmæssige krav gør dem uegnede til konceptet.
Er du i tvivl om dit produkt?
Spørg os, inden samarbejdet starter.
VI HAR HVER VORES ANSVAR ❤️
Du kender dit produkt bedst.
Derfor er du som skaber ansvarlig for, at de produkter og oplysninger, du leverer til MAG4U, er korrekte og overholder gældende lovgivning for den pågældende produkttype.
Det gælder blandt andet:
- Materialer
- Produktsikkerhed
- Mærkning
- Advarsler
- Anvendelse
- Andre lovpligtige produktinformationer
MAG4U tager ansvar for de forpligtelser, der ligger hos os som webshop og sælger over for kunden.
Vi passer på fællesskabet ved hver især at tage ansvar for vores del.
HVEM BETALER FRAGTEN?
Når du sender varer til MAG4U
Du betaler selv fragten.
Forsendelsen skal sendes med tracking.
Du kan alternativt aflevere gratis efter aftale eller få MAG4U til at hente varerne mod aftalt kørselsbetaling, hvis det er muligt.
Når kunden handler
Kunden betaler fragten ved sin bestilling.
MAG4U køber fragten hos fragtfirmaet og sørger for pakning og afsendelse.
Kundens fragt trækkes derfor ikke fra din andel af produktets salgspris.
HVORNÅR FÅR DU DINE PENGE?
MAG4U laver én samlet afregning:
Den 15. i hver måned
Her afregner vi de salg, der er afsluttet og klar til afregning.
Vi venter som udgangspunkt med den endelige afregning, til kundens almindelige retur-/fortrydelsesperiode er afsluttet.
På den måde undgår vi så vidt muligt efterfølgende mellemregninger.
Du modtager en oversigt over:
- Solgte produkter
- Salgspriser
- Din andel
- Eventuel moms
- Samlet beløb til udbetaling
Er et salg endnu ikke klar til afregning den 15., kommer det med på næste afregning.
Én afregning. Én oversigt. Én gang om måneden.
HVAD SKER DER VED RETUR?
MAG4U tager dialogen med kunden.
Du skal altså ikke selv håndtere almindelig kundeservice eller returvarer.
Hvis kunden bruger sin fortrydelsesret, kommer varen retur til MAG4U.
Kan produktet sælges igen, bliver det lagt tilbage på lager.
Produktet betragtes dermed ikke længere som solgt, og der sker ingen afregning for salget.
Er salget allerede blevet afregnet, kan beløbet modregnes i en senere afregning.
HVAD MED REKLAMATIONER?
Hvis kunden oplever en fejl eller mangel, tager MAG4U først dialogen med kunden.
Derefter finder vi ud af, hvad der er sket.
Skyldes problemet en fejl eller mangel ved selve produktet, som skaberen er ansvarlig for, kan afregningen for produktet bortfalde eller blive modregnet.
MAG4U kontakter selvfølgelig skaberen omkring sagen.
Skyldes problemet MAG4U’s håndtering eller pakning, tager MAG4U ansvaret.
Ved transportskader håndterer MAG4U dialogen med kunden og fragtfirmaet.
Vores udgangspunkt er:
Den part, der er ansvarlig for problemet, bærer som udgangspunkt også omkostningen.
Kunden skal hjælpes først. Resten finder vi ud af sammen. ❤️
HVIS SAMARBEJDET STOPPER
Efter minimumsperioden på 3 måneder kan samarbejdet afsluttes.
Dine resterende produkter kan:
→ afhentes efter aftale hos MAG4U
eller
→ sendes retur på din regning med tracking.
Eventuelle salg, som endnu ikke er klar til afregning, bliver selvfølgelig afregnet efter de almindelige rammer.
DET HER ER MERE END EN PLADS PÅ EN WEBSHOP
Når dine produkter står hos MAG4U, behøver du ikke selv:
❌ Opbevare det lager, du har placeret hos os
❌ Pakke hver kundeordre
❌ Købe kundens fragt
❌ Køre hver ordre til pakkeshoppen
❌ Håndtere spørgsmål om kundens ordre
❌ Håndtere almindelige returneringer
❌ Drive din egen webshop for at kunne sælge gennem MAG4U
MAG4U tager sig af den del.
Du skal stadig skabe, levere nye varer, når du ønsker at fylde op, give os korrekte oplysninger og være med til at skabe synlighed omkring fællesskabet.
Men forhåbentlig får du mere tid til det, du begyndte på, fordi du elsker det:
AT SKABE. ❤️
VORES FÆLLES RAMMER
Vi ønsker ikke, at det skal føles tungt og teknisk at være en del af MAG4U.
Men når forskellige mennesker samles i ét fællesskab, har vi brug for nogle fælles rammer.
Vi behandler hinanden ordentligt.
Vi giver hinanden korrekte oplysninger.
Vi tager ansvar for vores egen del.
Vi hjælper hinanden med at blive set.
Vi kan ikke love hinanden salg.
Men vi kan love hinanden at bidrage. ❤️
VIL DU VÆRE MED?
Det er gratis at ansøge.
Vi vil gerne lære både dig og det, du skaber, at kende.
I ansøgningen spørger vi blandt andet om:
DIG
Hvem er mennesket bag?
DET DU SKABER
Hvad laver du?
DIN HISTORIE
Fortæl os om mennesket bag produkterne. Din tekst bruger vi som udgangspunkt for din præsentation på MAG4U.
PRISKLASSE
Hvilken prisklasse ligger dine produkter typisk i?
ANTAL PRODUKTER
Hvor mange forskellige produkter ønsker du at starte med?
De første 15 er inkluderet i Opstartspakken. Flere kan tilkøbes for 25 kr. inkl. moms pr. produkt/varekort.
LEVERING
Vil du sende med tracking, selv aflevere eller undersøge muligheden for afhentning?
Ved ønsket afhentning skal vi bruge adressen, hvor produkterne skal hentes.
MOMSSTATUS
Er du momsregistreret?
Er du momsregistreret, skal vi bruge dit CVR-/momsnummer.
INSTAGRAM/SOCIALE MEDIER
Hvor kan vi finde og tagge dig?
ANDET
Er der noget særligt omkring dig eller dine produkter, vi bør vide?
Og selvfølgelig:
Hvorfor har du lyst til at blive en del af vores kreative fællesskab? ❤️
SEND MIN ANSØGNING ❤️
HVAD SKER DER, NÅR DU HAR ANSØGT?
Vi læser din ansøgning og ser på både dig, dine produkter og om de passer ind i MAG4U’s kreative univers.
En ansøgning er ikke automatisk en godkendelse.
Hvis vi tror på, at vi passer godt sammen, kontakter vi dig.
Du modtager derefter et betalingslink til:
MAG4U Opstartspakke – 299 kr. inkl. moms
Har du valgt mere end 15 produkter, bliver de ekstra varekort/productpladser lagt til med 25 kr. inkl. moms pr. ekstra produkt.
Når betalingen er gennemført, sender MAG4U din Opstartspakke med det antal varekort, du har valgt.
Du udfylder kortene, gør dine produkter klar og får dem derefter til MAG4U.
Og så begynder vi. ❤️
Ikke som en masse små kreative mennesker, der hver især forsøger at råbe højest.
Men som mennesker, der bruger det, vi hver især er gode til, til at hjælpe hinanden frem.

